-
Pernille Rosenkrantz-Theil vil stramme Airbnb-regler i København: »Vi skal boligspekulanterne til livs«
Источник: BDK Borsnyt / 02 фев 2025 01:37:17 America/Chicago
De negative konsekvenser ved privat boligudlejning gennem Airbnb i landets hovedstad har vokset sig for store, og det skal der gøres noget ved. Det mener Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, som med et nyt forslag vil forsøge at sætte grænser for den omfattende udlejning. »Vi skal boligspekulanterne til livs. Det skal ikke være tilladt at udleje andet end den bolig, hvor man har sin folkeregisteradresse – det er en nem og tilgængelig måde at begrænse det på,« siger hun til Politiken og uddyber: »Dem, der spekulerer i det, får vi lukket ned for på den her måde«. Kræver flertal i Folketinget Ifølge den socialdemokratiske overborgmesterkandidat skal reglen kun gælde for København, og det skal fortsat være tilladt at leje ens sommerhus ud, skulle man have sådan et. Forslaget fra Pernille Rosenkrantz-Theil får opbakning på Københavns Rådhus fra SF, og her erklærer partiets sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, at man vil have forslaget fremsat i Folketinget. En stramning af lovgivningen af privat boligudlejning kræver et flertal i Folketinget og kan ikke vedtages i Københavns Borgerrepræsentation alene. https://www.berlingske.dk/indland/pernille-rosenkrantz-theil-vil-stramme-airbnb-regler-i-koebenhavn-vi-skal